Principper for Hedegårdsskolen

Antimobbepolitikken hænger sammen med skolens trivselspolitik. Du finder Hedegårdsskolens trivselspolitik her 

Procedurer mod mobning

Begrebsafklaring
Med nye digitale medier er mobning blevet et langt mere komplekst problem end tidligere. Mobning foregår først og fremmest i og omkring et gruppefæl-lesskab både off- og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller. Mobning kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner eller aktiviteter. 
Mobning er et overgreb, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller flere personer er blevet bedømt mindre værd end andre.

Grundlæggende tales der om mobning, når en person gentagne gange syste-matisk bliver udsat for fysisk, verbal og non-verbal vold fra én eller flere andre personer. 

Forskellen på mobning og drillerier er, at drillerier oftest forekommer, når al-le involverede parter finder drillerierne morsomme. Drilleri behøver ikke nødvendigvis at være lig med mobning, og her er det vigtigt, at børn/unge er trygge ved at kontakte en voksne, når de oplever drillerier, der ikke opleves som morsomme, men mere som generende og irriterende. 

Drillerier kan udvikle sig - og mobning begynder typisk som drillerier, der til-tagende bliver mere og mere generende, systematisk og ondskabsfulde i sin karakter.
Når et barn omtaler drillerier og mobning, skal det altid tages alvorligt.

Handleplan når mobning finder sted
Oplever man som elev på skolen at blive udsat for mobning, eller oplever man som elev såvel som forælder, at en anden elev bliver mobbet, er det vigtigt, at man gør klassens lærere eller en anden voksen med tilknytning til skolen opmærksom på dette, således at en proces med fokus på at genopret-te trivslen for alle kan igangsættes. 

Det pædagogiske personale omkring eleven/klassen
Det pædagogiske personale omkring eleven/klassen forventes at gøre brug af én eller flere af følgende muligheder:
•    afvikle personlige samtaler med de involverede
•    henvise til og arbejde med klassens trivselsplan
•    inddrage forældre
•    igangsætte tiltag med fokus på at øge trivsel for alle
•    udarbejde skriftlig henvendelse til skolens ressourcecenter, som heref-ter tager stilling til, hvilke ressourcepersoner der skal involveres.  

Skolens ressourcecenter
Skolens ressourcecenter består af: Læringsvejleder, DSA-koordinatorer, ma-tematik- og læsevejledere, støttepædagog, LKT-vejledere og en repræsen-tant fra ledelsen.

LKT-teamet
Når LKT-teamet involveres tages der udgangspunkt i Refleksionsguiden - et analyseredskab bygget op om samme principper som BAL. LKT-teamet igang-sætter følgende proces:
•    Én eller flere fra LKT-teamet indkalder klassens voksne til en afdæk-kende samtale, hvor udfordringer og ønskede mål drøftes og klarlæg-ges.
•    LKT-vejlederen undersøger via spørgsmål til klassens voksne og evt. efterfølgende observation i klassen i hvilke situationer udfordringer op-står, og særligt hvornår der er undtagelser.
•    I samarbejde med klassens voksne og internt i LKT-teamet drøftes mu-lige og hensigtsmæssige tiltag med udgangspunkt i analysen.
•    Et forløb planlægges og faciliteres. Forløbet strækker sig over 6-10 uger, og løbende evaluering aftales med klassens voksne. Forløbet af-sluttes med evaluering og eventuelle nye mål drøftes og klarlægges. 

Det tværprofessionelle team
Det pædagogiske personale, herunder LKT-teamet, har til hver en tid mulig-hed for at sparre med et team bestående af en pædagogisk vejleder, en fore-byggende socialrådgiver og en psykolog.  

Skoleledelsens rolle 
Det overordnede ansvar for såvel forebyggelse af og handling i forhold til mobning ligger hos skoleledelsen, som via klassens lærere og pædagoger holdes orienteret om planlægning og gennemførelse af indsatsen. 

Skoleledelsen træder derudover til ved forældresamtaler eller samtaler med elever, såfremt det er nødvendigt. Skoleledelsen sørger for, at der på skolens hjemmeside redegøres for skolens procedurer i forhold til mobning.

Evaluering- og standpunktskarakterer 

Der skal på alle klassetrin, som en integreret del af undervisningen i alle fag, foretages en løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Ethvert undervisningsforløb evalueres desuden i forhold til hele klassens samlede udbytte.

Evalueringen af elevernes/ klassernes udbytte skal udvælges således, at der er sammenhæng mellem elevernes forudsætninger, arbejdsmetoder og evaluerings-metoden.

Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning.

På baggrund af evalueringen modtager elever og forældre en elevplan mindst en gang årligt. På 9. klassetrin udleveres elevplanen i efteråret.

Elever og forældre underrettes i nedenstående fora mindst 2 gange om året om elevens/ klassens udvikling; heraf mindst:

• Et forældremøde
• En skole - hjemsamtale
• En lærer-elevsamtale

Derudover kan samarbejdet suppleres med hjemmebesøg, efter dialog mellem lærere og FM gruppe.

Der gives standpunktskarakterer mindst to gange om året på 8. – 10. klassetrin.

Holddannelsesressource

Klassen er omdrejningspunktet for undervisningen i skolen, og det er her, elever skal undervises den overvejende del af undervisningstiden.
Som supplement til klasseundervisning tilbydes holddannelsesundervisning. Holddannelse kan ske inden for den enkelte klasse og på tværs af klassetrin med henblik på at styrke mulighederne for at tilgodese undervisningsdifferentiering.

1. og 2. klasse tildeles fast 1 holddannelsestime. Yderligere tildeles klasser 1 time pr. elev for hver elev over 23.

Der tildeles fast holddannelsestimer til undervisningen i de praktisk-musiske fag håndarbejde, sløjd og hjemkundskab.

I forbindelse med skoleårets planlægning udarbejder ledelsen forslag til holddannelsestimer under hensyntagen til klassens øvrige tildelte ressourcer.
  
Forslaget udarbejdes på baggrund af ansøgning fra klassernes team.
 

Klassedannelse

Der er 2 former for klassedannelse:

• Klassedannelse ved skolestart.
• Klassedannelse på et senere tidspunkt i skoleforløbet.

Klassedannelse ved skolestart
Børnehaveklasserne dannes i samarbejde med tale-/hørepædagogerne, ind-skolingslæreren samt ledelsen.

Der tilstræbes (ikke prioriteret rækkefølge):

• Ligelig fordeling mellem drenge og piger
• Ligelig fordeling af tosprogede elever
• Ligelig fordeling af elever med særlige forudsætninger, eller samling af disse hvor dette vurderes pædagogisk og ressourcemæssigt fordelagtigt
• Sammenhæng mellem klassedannelse og tilhørsforhold til BFO-afdelinger
• Hensyntagen til forældreønsker

Klassedannelse på et senere tidspunkt i skoleforløbet
Dette forekommer i forbindelse med nødvendige klassereduceringer, alternativt opskrivning af elevtallet på et klassetrin.

Ny klassedannelse kan forekomme på hvis der er særlige pædagogiske hensyn, der kan betyde ændring i den eksisterende klassedannelse.

Skolelederen beslutter sammenlægningen.

Der tilstræbes (ikke prioriteret rækkefølge):

• Høj informationsniveau.
• Forældre og elever høres med henblik på ønskede elevrelationer.
• Fagprofessionelle udarbejder på baggrund af ønsker forslag til klassedannelse.
• Skolelederen har den endelige afgørelse for elevplacering.

I forbindelse med linjeundervisningen i udskolingen etableres der, med mindre særlige pædagogiske hensyn tilsiger det, ny klassedannelse fra skoleårets start på 7. klassetrin.

Der tilstræbes (ikke prioriteret rækkefølge):

• Højt informationsniveau
• Homogen klassedannelse i forhold til kønslige, sociale og faglige parametre
• Elevens 1. prioritet, eller ved flere end to linjetilbud, 2. prioritet opfyldt
• Der afholdes informationsmøde vedrørende linjer i foråret
• Fagprofessionelle udarbejder på baggrund af ønsker forslag til klassedannelse
• Skolelederen har den endelige afgørelse for elevplacering

Skemalægning

Elevernes timer fordeles ligeligt over ugens 5 dage.

Hvis en lærer ønsker bloktimer, skal dette i videst muligt omfang tilgodeses.

 Det tilstræbes, at der lægger båndtimer i indskolingen, i dansk og matematik.

Alle elever skal så vidt muligt møde kl. 08.00 hver dag.

De kreative fag og fysik fordeles på ugens dage og lægges ikke over en spisepause.

Valgfagene 8. – 9. klasse placeres som ydertimer.

Fag med tilknytning til faglokaler lægges i videst mulige omfang i faglokalet.

Holddannelsestimerne lægges normalt uden fællestime imellem.

Lærernes arbejde tilstræbes, efter ønske fordelt jævnt alle ugens dage.

Det tilstræbes, at der ikke placeres timer i hjemkundskab i 1.– 2. lektion for 6. klassetrin og i 1. lektion om mandagen for 7. klassetrin.

Skolerejser - med mindst én overnatning

Skolerejser kan foregå på 9. klassetrin med en varighed på maksimalt 7 døgn.
Det tilstræbes, at alle elever, som rejsen retter sig imod, deltager.

Skolerejser må ikke overstige 2.300,00 kr. pr. elev inklusive (maksimalt) 50 kr. pr. døgn til forplejning, som opkræves af elevernes forældre. Skolerejsens finan¬sierings¬beløb skal tilvejebringes kollektivt, og der kan ikke tilbagebetales til enkeltpersoner. Det anbefales, at klasser, som påtænker at tage på skolerejse, tidligt påbegynder arbejdet med at tilvejebringe finansieringsbeløbet. Opsparing foretages på en konto administreret af en forælder eller af skolens administration.

Såfremt en skolerejse ikke gennemføres som påregnet, fordeles finansierings¬be¬lø¬bet på det tidspunkt, hvor beslutning om aflysning tages. Fordelingen foretages i andele til eleverne afhængigt af elevens tilhørsforhold til klassen at regne fra det tidspunkt, hvor tilvejebringelse af finansieringsbeløbet påbegyndtes (: 1 år i klassen = 1 andel; 2 år i klassen = 2 andele osv.).

Endelig beslutning om skolerejse tages på 8. klassetrin.

Senest 5 måneder før rejsen, forelægges rejseplaner skriftligt for ledelsen til godkendelse. Rejseplanen skal indeholde: a) rejsemål og formål, b) budget.
Hvis flere klasser ønsker at tage af sted samtidigt, skal dette tages op til forhandling med skolens leder.

Note:
Der henvises til  ”Vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser mv. i folkeskolen” (Undervisningsministeriet 23. februar 1999). Af vejledningen fremgår bl.a.:
a) I modsætning til lejrskoler er det væsentlige formål med en skolerejse ikke undervisning i et emne eller lignende som led i den daglige undervisning. Formålet er i højere grad at skabe et supplement af mere samværs- og oplevelsesmæssig karakter til den daglige undervisning. b) Elevernes deltagelse må ikke være en nødvendig forudsætning for at kunne følge klassens undervisning. c) Det er frivilligt for eleverne at deltage i skolerejser, men eleven har ret til at deltage (uanset om eleven/forældrene har medvirket til at dække udgifterne. d) Kun (maksimalt) 50 kr pr. elev til forplejning må opkræves individuelt hos forældrene. Der vil imidlertid være mulighed for at supplere kommunens betaling til rejsen med frivilligt indsamlede midler. En indsamling kan bestå af bidrag over længere tid – bidrag fra indsamlinger og fælles arrangementer skal organiseres, så ingen elever og forældre føler sig mindreværdige (anonymitet).

Sponsorering, donation og brugerbetaling

Følgende definition ligger til grundlag:
Sponsorering:
Tilskud til eller finansiering af konkrete områder med henblik på at opnå reklame eller få et positivt omdømme.

Donation:
Foræring af gaver, ydelser og præmier med henblik på at opnå en positiv omtale eller at opnå en diskret reklame.

Brugerbetaling:
Elev- og forældrebetaling til hel eller delvis dækning for arrangementer, ture eller materialer.

Principper skal fastsættes efter nedenstående overordnede bestemmelser:

1.    Folkeskoleloven, herunder §19: "De nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne".

2.    Lærernes tjenestetid.

3.    Øvrige kommunalbestyrelsesbeslutninger.

4.    Skolens uafhængighed i den pædagogiske virksomhed må ikke anfægtes.

5.    Sponsorering og donation må ikke virke styrende for undervisningens indhold, tilrettelæggelse og gennemførelse.

Skolen kan i et vist omfang beslutte at modtage ydelser af økonomisk eller anden karakter fra forældre eller andre.

Skolen kan aldrig tvinges til at modtage sådanne ydelser.

Beslutninger om at modtage ydelser sker efter en konkret vurdering af ydelsens karakter og af de konsekvenser modtagelsen medfører.

Kontrakter, aftaler o.lign. godkendes og underskrives af skolelederen.

Der er forbud mod at bære smykker i idrætsundervisningen, - herunder svømning.

Smykker der bæres af idrætsudøvere kan være årsag til uheld, når idrætsudøveren er i aktivitet.

Denne erfaring gælder både lokalt/kommunalt og på landsplan.

Derfor skal skolevæsenet præcisere følgende: Det er forbudt at bære smykker af enhver art i forbindelse med idrætsundervisning, - herunder svømning.

Forbudet skal overholdes, dog er der en undtagelse i forbindelse med piercede smykker. Hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kan disse tilplastres.

Undtagelsen i forbindelse med piercede smykker fordrer, at den enkelte elevs forældre har givet skriftligt tilsagn om, at de alene tager ansvar for de skader, der evt. kan opstå i forbindelse
med at bære piercede smykker i idræt, herunder svømning.

Sikkerhedsmæssigt forsvarligt betyder i denne sammenhæng at:

• Smykket er uden skarpe/spidse ender eller kanter
• Tilplastring kan foregå således, at smykket sidder tæt til kroppen.
• Tilplastring foretages af eleven selv. (Eleven sørger selv for plaster)

Med hensyn til piercede smykker er der med andre ord tale om en konkret vurdering fra den ansvarshavende underviser.

Samtykkeerklæring for forældre: Tilladelse til at bære piercede smykker i svømmeundervisningen

Hedegårdsskolens antimobbepolitik hænger sammen med trivselspolitikken. 

Du finder den her: Hedegårdsskolens antimobbepolitik

Trivselspolitik på Hedegårdsskolen, herunder procedurer vedr. mobning
Et langt skoleliv præget af trivsel og selvværd er af stor betydning for børn og unge, når børn/unge skal udvikle sig til at være livsduelige mennesker, der klarer sig godt videre i livet. Derfor er det af stor betydning, at der bliver ar-bejdet med børns og unges sociale trivsel og udvikling på Hedegårdsskolen. 

At sikre trivsel blandt børn og unge kræver en fælles indsats. Derfor prioriteres det højt på skolen/BFO’en, at børn og forældre samt andre interessenter bliver inddraget i arbejdet med at sikre børn og unges trivsel.

For at sikre denne trivsel, skal der arbejdes både med forebyggende indsatser samtidig med, at der arbejdes intensivt, når mobning finder sted, da mobning skal stoppes i de tilfælde, hvor det opstår. 

Målsætning
Det er skolens målsætning, at alle børn og unge er i trivsel og positiv udvikling. 

Forebyggende indsatser og handleplan
Overordnet set arbejder Hedegårdsskolen meget på, at alle elever er i udvik-ling og trivsel, hvilket blandt andet sker gennem bevidste tiltag på de enkelte årgange eller større tiltag, som gælder hele skolen. Derudover er der hele vores kultur, som vi arbejder på, skal være positiv og favnende, så alle både børn og voksne, føler sig som en del af et positivt fællesskab. 

På skolen vægter vi traditioner, som forbinder hele skolen, og hvor alle børn/unge får en følelse af, at være en del af et stort fællesskab. Det er vores oplevelse, at når børn/unge mødes på tværs af hele skolen omkring forskelli-ge aktiviteter, skabes der rum for nye fællesskaber og tryghed blandt især vores yngste elever.

Klasseteamet/Årgangsteamet
Det er klasseteamet/årgangsteamets ansvar, at der udarbejdes trivselsplaner for klassen. Det er ligeledes klasseteamet/årgangsteamets ansvar, at der bli-ver udarbejdet nogle tydelige regler for klasserne/årgange, som eleverne af-hængig af alderstrin selv har været med til at udarbejde. 

I det daglige prioriteres samarbejde blandt børn og unge samt gensidig hjælp og støtte. For at fremme børn og unges følelse af medansvar for hinandens og egen trivsel, udarbejder alle klasser hvert år en trivselsplan eller reviderer den gamle.

Der gennemføres hvert år en trivselsundersøgelse blandt alle eleverne, og i forbindelse med skole/hjem-samtalerne drøftes også elevernes trivsel.

Det er klasseteamets/årgangsteamets ansvar, at der lægges op til en åben og samarbejdsorienteret dialog med elever og forældre, således at børn/unge og forældre kan tage kontakt, hvis man oplever handlinger, der har karakter af ondskabsfulde drilleri eller mobning.

Det er ligeledes personalet omkring klassen, der har ansvar for, at drøfte be-greber med eleverne, så der kan skelnes mellem drilleri og mobning samt hvordan og hvornår man anvender de forskellige begreber.
Allerede når der konstateres drillerier, bør der nærmere undersøges, om alle involverede parter finder drillerierne i orden. Det skal gøres legalt for alle at sige fra, når noget opleves grænseoverskridende.

Hele personalegruppen tilknyttet Hedegårdsskolen/BFO
Alle voksne og elever siger fra ved uhensigtsmæssig opførsel og nedladende kommentarer.
Alle voksne er opmærksomme, fx hvis man er gårdvagt eller oplever noget uhensigtsmæssigt (drilleri eller slåskamp etc.) på skolens område. Alle voksne har en forpligtigelse til at gribe ind overfor uhensigtsmæssig adfærd.

Da mobning også kan finde sted i frikvarterer, vægtes tilstedeværelsen af gårdvagter højt, og som gårdvagt er man forpligtet til at viderebringe ople-velser af uhensigtsmæssig karakter til de respektive klasselærere.

Sociale medier
Der kan forekomme mobning på de sociale medier, og det kan derfor være hensigtsmæssigt at gøre emnet til en del af klassens trivselsplan.
Der arbejdes på, at der kommer et fast program på mellemtrinnet, hvor der arbejdes mere intensivt med de sociale medier og forebyggelse af digital mobning.

LKT (læring, kontakt og trivsel) og årshjul
Som et forebyggende foranstaltning, har LKT-vejlederne udarbejdet en række forløb, som er obligatoriske for klasserne. Der er en naturlig progression i for-løbene, som har fokus på at bibringe elever såvel som lærere konkrete værk-tøjer til at styrke trivslen. Forløbene er af 4 – 6 ugers varighed, hvor en LKT-vejleder besøger en klasse/årgang og understøtter denne klasse/årgangs ar-bejde med trivsel.

 0. klasse: Konfliktløsningsmodellen - “Hjælpe-vennen”
1. klasse: Klassemøder
3. klasse: Øget fokus på sprog (Ulve- og girafforløb)
5. klasse: Styrkekompasset
6. klasse: Legepatrulje og foredrag/workshop med fokus på sociale medier
7. klasse: Styrkekompasset  
 I 8. og 9. klasse er der mulighed for sparring med LKT-vejlederne og/eller SSP-vejlederen.

I hjemmet
Det har betydning for klassens trivsel generelt, at der i hjemmet tales positivt om klassekammerater, lærere, pædagoger og andre med tilknytning til sko-len. Det har ligeledes betydning, at forældrene indgår positivt i dialog hjem-mene imellem - også ved uoverensstemmelser.
Det er vigtigt, at man i forbindelse med fødselsdage og andre festlige begi-venheder ikke kun inviterer de for tiden mest populære, men inviterer alle – enten hele klassen eller kun alle piger/alle drenge.
Derudover er det afgørende, at hjemmet udviser tillid til, indgår konstruktivt i dialog om samt støtter op om skolens arbejde omkring elevernes sociale rela-tioner.