Principper for Hedegårdsskolen

Antimobbepolitik

På Hedegårdsskolen lægger vi vægt på, at alle børn trives og udvikler sig hensigtsmæssigt. Derfor har skolen et beredskab for at sikre børns trivsel og udvikling samt et beredskab for, når noget ikke lykkes. Derfor har skolen både en trivselspolitik samt en antimobbepolitik, og disse 2 politikker hænger sammen, da den ene politik har forebyggelsen som helt central og den anden hvad gør vi, når skaden er sket.

Du kan læse skolen trivselspolitik her: https://hedegaardsskolen.dk/principper-hedegaardsskolen

Procedurer mod mobning

Begrebsafklaring
Med nye digitale medier er mobning blevet et langt mere komplekst problem end tidligere. Mobning foregår først og fremmest i og omkring et gruppefæl-lesskab både off- og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller. Mobning kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner eller aktiviteter. 
Mobning er et overgreb, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller flere personer er blevet bedømt mindre værd end andre.

Grundlæggende tales der om mobning, når en person gentagne gange systematisk bliver udsat for fysisk, verbal og non-verbal vold fra én eller flere andre personer. 

Forskellen på mobning og drillerier er, at drillerier oftest forekommer, når alle involverede parter finder drillerierne morsomme. Drilleri behøver ikke nødvendigvis at være lig med mobning, og her er det vigtigt, at børn/unge er trygge ved at kontakte en voksne, når de oplever drillerier, der ikke opleves som morsomme, men mere som generende og irriterende. 

Drillerier kan udvikle sig - og mobning begynder typisk som drillerier, der tiltagende bliver mere og mere generende, systematisk og ondskabsfulde i sin karakter.
Når et barn omtaler drillerier og mobning, skal det altid tages alvorligt.

Handleplan når mobning finder sted
Oplever man som elev på skolen at blive udsat for mobning, eller oplever man som elev såvel som forælder, at en anden elev bliver mobbet, er det vigtigt, at man gør klassens lærere eller en anden voksen med tilknytning til skolen opmærksom på dette, således at en proces med fokus på at genoprette trivslen for alle kan igangsættes. 

Det pædagogiske personale omkring eleven/klassen
Det pædagogiske personale omkring eleven/klassen forventes at gøre brug af én eller flere af følgende muligheder:
•    afvikle personlige samtaler med de involverede
•    henvise til og arbejde med klassens trivselsplan
•    inddrage forældre
•    igangsætte tiltag med fokus på at øge trivsel for alle
•    henvende sig til skolens ressourcecenter, som herefter tager stilling til, hvilke ressourcepersoner der skal involveres

Skolens ressourcecenter
Skolens ressourcecenter består af: Læringsvejleder, dansk som 2.sprogs-koordinatorer, matematik- og læsevejledere, støttepædagog, trivsels- og læringsvejledere (LKT) og en repræsentant fra ledelsen.

Når LKT-teamet involveres tages der udgangspunkt i Refleksionsguiden - et analyseredskab bygget op om samme principper som Ballerup Kommunes analyse af læringsmiljøer. LKT-teamet igangsætter følgende proces:
•    Én eller flere fra LKT-teamet indkalder klassens voksne til en afdækkende samtale, hvor udfordringer og ønskede mål drøftes og klarlægges.
•    LKT-vejlederen undersøger via spørgsmål til klassens voksne og evt. efterfølgende observation i klassen i hvilke situationer udfordringer opstår, og særligt hvornår der er undtagelser.
•    I samarbejde med klassens voksne og internt i LKT-teamet drøftes mulige og hensigtsmæssige tiltag med udgangspunkt i analysen.
•    Et forløb planlægges og faciliteres. Forløbet strækker sig over 6-10 uger, og løbende evaluering aftales med klassens voksne. Forløbet afsluttes med evaluering og eventuelle nye mål drøftes og klarlægges. 

Det tværprofessionelle team
Det pædagogiske personale, herunder LKT-teamet, har til hver en tid mulighed for at sparre med et team bestående af en pædagogisk vejleder, en forebyggende socialrådgiver og en psykolog.  

Skoleledelsens rolle 
Det overordnede ansvar for såvel forebyggelse af og handling i forhold til mobning ligger hos skoleledelsen, som via klassens lærere og pædagoger holdes orienteret om planlægning og gennemførelse af indsatsen. 

Skoleledelsen træder derudover til ved forældresamtaler eller samtaler med elever, såfremt det er nødvendigt. Skoleledelsen sørger for, at der på skolens hjemmeside redegøres for skolens procedurer i forhold til mobning.

Skolebestyrelsen på Hedegårdsskolen, den 15. maj 2024.

Deletimer og holdtimer

I forbindelse med skoleårets planlægning udarbejder ledelsen forslag til deletimer under hensyntagen til klassens tildelte ressourcer.

Pædagogisk råd udtaler sig til forslaget inden det forelægges skolebestyrelsen til vedtagelse.

Princip for kommunikation

På Hedegårdsskolen ønsker vi et miljø, hvor der er plads til alle. Derfor skal alle kommunikere med respekt for hinanden og i en ordentlig tone. 

Stødende sprogbrug accepteres ikke. Ved stødende sprogbrug forstås nedsættende tale, der eksempelvis omhandler sexualitet, religion, etnicitet og køn.

Hedegårdsskolens benytter digitale platforme – blandt andet Aula og Meebook. Skriftlig dokumentation anvendes som udgangspunkt i sammenhænge, hvor der er behov for videregivelse af oplysninger af saglig og informativ karakter. Formen skal tilstræbes at være i en positiv og anerkendende tone. Sproget skal gerne være kort, præcist og situationsbestemt, så det er nemt for modtageren at forholde sig til budskab og indhold. 

Skriftlig kommunikation med forældre foregår på Aula. Som udgangspunkt kan der forventes respons i Aula indenfor 2 arbejdsdage.

Det pædagogiske personale udgiver informationer via Aula og Meebook (meddelelsesbogen), således at forældrene er velinformerede og kan støtte deres barns skolegang.

Skolens administration har ansvaret for, at skolens hjemmeside (www.hedegårdsskolen.dk) er informativ, så relevante oplysninger er tilgængelige.

Skolebestyrelsen på Hedegårdsskolen, den 20. november 2024.

Princip for elevfravær

Hedegårdsskolen vil gerne sikre, at alle elever kommer kontinuerligt og regelmæssigt i skole, og såfremt der er fravær, skal fraværet håndteres efter gældende lovgivning og retningslinjer udstukket af Ballerup Kommune.

Alt elevfravær registreres, og det skyldes, at det er vigtigt, at eleverne kommer i skole og modtager undervisning.

Procedurer ved elevfravær:

• Almindelig sygdom meldes ind af forældrene i fraværssystemet gennem Aula.
• Fritagelse fra undervisningen ved fx lægebesøg eller tandlægebesøg meldes ind af forældrene i fraværssystemet i Aula. Skolen henstiller til, at fraværet kun varer den fornødne tid til selve læge/tandlægebesøget, og at eleven er i skole resten af dagen.
• Klassens lærere kan tildele fritagelse fra undervisningen i op til 2 dage. Forældrene søger fri gennem fraværssystemet i Aula.
• Skolens ledelse kan godkende elevernes fritagelse fra skole i mere end 2 dage. Forældrene skal søge fri gennem fraværssystemet i Aula.
• I forbindelse med fx ferieafholdelse er det helt og holdent forældrenes ansvar og pligt at følge med på Aula og orientere sig om den faglige progression, der har fundet sted i skoleregi. Skolen registrerer elevens fravær, men har ingen forpligtigelser i forhold til at yde fx ekstra undervisning pga. selvvalgt fravær.
• Såfremt elevfraværet skyldes sygdom (for eksempel en planlagt operation), følger skolen ”Bekendtgørelsen om sygeundervisning i folkeskolen”.
• Efter 5 fraværsdage i forbindelse med sygdom skal der være kontakt mellem skolen og hjemmet mhp. at følge op på elevens fravær. Såfremt der bliver tale om en længere sygeperiode følges retningslinjer for etablering af sygeundervisning.
• Når en elev har et bekymrende højt elevfravær følger skolen gældende lovgivning på området, som pr. februar 2025 er følgende:

Skolens leder skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15% eller derover inden for ét kvartal. Konsekvensen af dette er, at forældrene kan miste børne- og ungeydelsen for ét kvartal. Når en elev har ulovligt fravær på 10% eller derover inden for et kvartal, indkaldes forældrene til en samtale om konsekvenser ved 15% fravær, og der iværksættes en fælles handleplan for at bringe fraværet til ophør.

Skolebestyrelsen på Hedegårdsskolen, den 17. februar 2025.

Evaluering- og standpunktskarakterer 

Der skal på alle klassetrin, som en integreret del af undervisningen i alle fag, foretages en løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Ethvert undervisningsforløb evalueres desuden i forhold til hele klassens samlede udbytte.

Evalueringen af elevernes/ klassernes udbytte skal udvælges således, at der er sammenhæng mellem elevernes forudsætninger, arbejdsmetoder og evaluerings-metoden.

Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning.

På baggrund af evalueringen modtager elever og forældre en elevplan mindst en gang årligt. På 9. klassetrin udleveres elevplanen i efteråret.

Elever og forældre underrettes i nedenstående fora mindst 2 gange om året om elevens/ klassens udvikling; heraf mindst:

• Et forældremøde
• En skole - hjemsamtale
• En lærer-elevsamtale

Derudover kan samarbejdet suppleres med hjemmebesøg, efter dialog mellem lærere og FM gruppe.

Der gives standpunktskarakterer mindst to gange om året på 8. – 10. klassetrin.

Princip for fagfordeling og teamdannelse

I løbet af foråret finder skolens fagfordeling sted. En fagfordeling er en fordeling af skolens samlede fagtimer og øvrige opgaver for det kommende skoleår. Fagfordelingen ledes af skolens ledelse og udføres i samarbejde med skolens medarbejdere.

Det er et stort puslespil at få alle skolens timer og opgaver til at gå op, så derfor er der udarbejdet dette princip, for at gøre fagfordelingen så god som mulig.

For skolen er det vigtigt, at alle eleverne bliver så dygtige som mulig. For at opnå dette, er det vigtigt, at teamdannelsen danner grundlag for et stærkt samarbejde, der gavner eleverne både fagligt og socialt.

Det tilstræbes derfor:

• At teamdannelsen tager udgangspunkt i, at så mange fag tilgodeses med få medarbejdere som muligt
• At en klasse har så få medarbejdere som muligt, så det er muligt at styrke gode relationelle bånd, under forudsætning af, at fagligheden tilgodeses
• At medarbejderne som udgangspunkt kun er tilknyttet én afdeling. Enten indskoling, mellemtrinet, udskolingen eller gruppeordningerne
• At prioritere kontinuitet i fagene, så en klasse har den samme lærer i det enkelte fag i løbet af fx indskolingen
• At fordelingen af holddannelsestimer sker ud fra både faglige og pædagogiske hensyn
• At alle medarbejdere tilbydes en 1:1 samtale med sin nærmeste leder op til fagfordelingen

Skolebestyrelsen på Hedegårdsskolen, den 3. december 2025.

Holddannelsesressource

Klassen er omdrejningspunktet for undervisningen i skolen, og det er her, elever skal undervises den overvejende del af undervisningstiden.
Som supplement til klasseundervisning tilbydes holddannelsesundervisning. Holddannelse kan ske inden for den enkelte klasse og på tværs af klassetrin med henblik på at styrke mulighederne for at tilgodese undervisningsdifferentiering.

1. og 2. klasse tildeles fast 1 holddannelsestime. Yderligere tildeles klasser 1 time pr. elev for hver elev over 23.

Der tildeles fast holddannelsestimer til undervisningen i de praktisk-musiske fag håndarbejde, sløjd og hjemkundskab.

I forbindelse med skoleårets planlægning udarbejder ledelsen forslag til holddannelsestimer under hensyntagen til klassens øvrige tildelte ressourcer.
  
Forslaget udarbejdes på baggrund af ansøgning fra klassernes team.
 

Inklusion

Undervisningen og samværet skal på Hedegårdsskolen sigte mod, at det enkelte barn oplever fællesskabsfølelse og et styrket selvværd.

Det er skole, børn, personale og forældres ansvar at skabe positive relationer i såvel skolen, som i privat- og fritidslivet.
Samarbejdet skal bygge på gensidig interesse, tillid og anerkendelse.

Forældrenes deltagelse i klassens sociale udvikling og samarbejde med lærerne herom skal understøtte inklusionsopgaven. 

Undervisningen skal bygge på forskellige læringsmiljøer, der udvikler børnenes forskellige potentialer.

Børn med særlige behov ydes tidlig identificering, vurdering og støtte.

Skolens ressourcer, herunder klasselærere, læringsmiljøcenter og ressourcecenter, skal sikre, at børn og børnegrupper med særlige behov støttes i at blive inkluderet i almenmiljøet. 

Ledelsen sikrer, at ressourcerne, organiseringen og strukturen understøtter det pædagogiske arbejde med inklusion i skole og BFO.

Ledelsen sikrer inklusionsopgavens kvalitet ved at prioritere kompetenceudvikling af medarbejderne, der sigter mod at understøtte inklusionsopgaven.
 

Klassedannelse

Der er 2 former for klassedannelse:

• Klassedannelse ved skolestart.
• Klassedannelse på et senere tidspunkt i skoleforløbet.

Klassedannelse ved skolestart
Børnehaveklasserne dannes i samarbejde med tale-/hørepædagogerne, ind-skolingslæreren samt ledelsen.

Der tilstræbes (ikke prioriteret rækkefølge):

• Ligelig fordeling mellem drenge og piger
• Ligelig fordeling af tosprogede elever
• Ligelig fordeling af elever med særlige forudsætninger, eller samling af disse hvor dette vurderes pædagogisk og ressourcemæssigt fordelagtigt
• Sammenhæng mellem klassedannelse og tilhørsforhold til BFO-afdelinger
• Hensyntagen til forældreønsker

Klassedannelse på et senere tidspunkt i skoleforløbet
Dette forekommer i forbindelse med nødvendige klassereduceringer, alternativt opskrivning af elevtallet på et klassetrin.

Ny klassedannelse kan forekomme på hvis der er særlige pædagogiske hensyn, der kan betyde ændring i den eksisterende klassedannelse.

Skolelederen beslutter sammenlægningen.

Der tilstræbes (ikke prioriteret rækkefølge):

• Høj informationsniveau.
• Forældre og elever høres med henblik på ønskede elevrelationer.
• Fagprofessionelle udarbejder på baggrund af ønsker forslag til klassedannelse.
• Skolelederen har den endelige afgørelse for elevplacering.

I forbindelse med linjeundervisningen i udskolingen etableres der, med mindre særlige pædagogiske hensyn tilsiger det, ny klassedannelse fra skoleårets start på 7. klassetrin.

Der tilstræbes (ikke prioriteret rækkefølge):

• Højt informationsniveau
• Homogen klassedannelse i forhold til kønslige, sociale og faglige parametre
• Elevens 1. prioritet, eller ved flere end to linjetilbud, 2. prioritet opfyldt
• Der afholdes informationsmøde vedrørende linjer i foråret
• Fagprofessionelle udarbejder på baggrund af ønsker forslag til klassedannelse
• Skolelederen har den endelige afgørelse for elevplacering

Ordensregler for Hedegårdsskolen

Skolens ordensregler tager udgangspunkt i Ballerup Kommunes børne- ungepolitik samt skolens eget værdigrundlag. Begge dele kan læses på henholdsvis Ballerup Kommunes hjemmeside samt på Hedegårdsskolens hjemmeside.

https://ballerup.dk/borger/boern-unge/hvordan-arbejder-vi/boerne-og-ungepolitik

www.hedegaardsskolen.dk

Hedegårdsskolen har et værdigrundlag, som består af tre værdisæt, der gælder for skolen. De tre værdisæt er:

1. Anerkendelse
2. Sammenhold, holdånd og fællesskabsfølelse
3. Åbenhed, tillid og tryghed

Skolens ordensregler er følgende:

1. Skolens elever har adgang til skolen på skoledage fra kl. 07:45 og indtil dagens undervisning er slut.

2. Generelle ordensregler
   1. Al færdsel på skolen skal foregå på en sådan måde, at den ikke forstyrrer undervisningen
   2. Der skal anvendes et ordentligt sprogbrug ved al samtale
   3. Der skal udvises respekt for alle elever, medarbejdere og besøgende på skolen
   4. Der skal passes på og udvises behørigt hensyn til skolens lokaler, bygninger, materialer og interiør

3. Frikvarterer og pauser
   1. Alle elever i indskolingen skal være udendørs i frikvartererne
   2. På mellemtrinnet afgør klasselærerne om klassen/mellemtrinnet har ude- eller indeordning
   3. Elever fra udskolingen tilbydes mulighed for at være indendørs i frikvartererne
   4. Såvel udendørs som indendørs må elever opholde sig frit i egen afdeling
   5. Frokost indtages i klasselokalerne – såfremt en elev ikke har madpakke med, deltages alligevel i det sociale omkring frokosten
   6. Elever fra 8.-9. klasse må forlade skolen i det store frikvarter kl. 11:30 efter spisepausen.
   7. Også i frikvarterer og pauser skal der tages hensyn til det generelle støjniveau på skolens område
       
4. Sne og snekast
   Snekastning er kun tilladt i boldburet for mellemtrin og udskoling – under udvisning af almindelige hensyn, især til yngre elever

5. Skoledagens afslutning
6. 1. Lokalerne efterlades med borde og stole sat på plads – også gældende for området udenfor de enkelte lokaler
   2. Gardiner trækkes fra, tavler rengøres, gulvet fejes, skraldespande tømmes og relevant elektronik slukkes
   3. Døre og vinduer lukkes

6. Elektroniske medier
7. 1. Mobiltelefoner og andre elektroniske devices skal sættes i lydløs tilstand eller slukkes og afleveres ved skoledagens start og udleveres efter endt skoledag.
   2. Overtrædes ovenstående regel kan skolens medarbejdere inddrage det pågældende device og aflevere det på skolens kontor, hvor det så kan afhentes, når skoledagen afsluttes. Forældrene vil blive orienteres om dette.

7. Rygning

   Skolen følger gældende lovgivning og Ballerup Kommunes rygepolitik, og det indebærer at al rygning samt andre rusmidler er forbudt i skoletiden og såfremt forbuddet overtrædes kontaktes forældrene med det samme.
    

8. Fotografering og brug af medier

   Elever må ikke fotografere, filme, optage etc hinanden i skoletiden, undtaget er situationer, hvor mediet indgår i et undervisningsforløb og brugen af mediet er aftalt med læreren.

Hvad skolen gør, når regler for god ro og orden ikke overholdes: 

For at sikre alle børn på skolen et trygt miljø, er det af og til nødvendigt at tydeliggøre skolens forventninger overfor enkelte børn og grupper af børn. Brugen af sanktioner skal ses som et middel til at fremme en mere hensigtsmæssig adfærd – ikke som en isoleret straf, og både eleven og dennes forældre inddrages i samtaler i forbindelse med brug af sanktioner. Vi skelner i denne forbindelse mellem egentlige sanktioner og forholdsregler som træffes i det daglige af lærere og pædagoger, som f.eks. at barnet bliver bedt om at forlade en aktivitet for en kortere tid. 

Lovgrundlaget for skolens brug af sanktioner er Undervisningsministeriets bekendtgørelse om fremme af god orden i Folkeskolen - Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen (retsinformation.dk). 

Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen 

Skolebestyrelsen på Hedegårdsskolen, den 18. december 2025.

Princip for skemalægning

Formålet med skemalægningsprincippet er, at der skabes optimale rammer for øget læring, så alle elever kan blive så dygtige de kan. Princippet for skemalægning kan med fordel læses sammen med princip for fag- og teamdannelsen.

Det tilstræbes:

• At skoledagen begynder kl. 8.00 for alle elever
• At elevernes timer fordeles ligeligt over ugens fem dage
• At billedkunst, håndværk/design, madkundskab, idræt og fysik/kemi fordeles på ugens fem dage og ikke placeres henover spisepausen
• At fag med tilknytning til faglokale lægges i faglokale
• At eleverne har timer med en af klasselærerne hver dag, og gerne mandag morgen og fredag eftermiddag
• At skift i primære underviser sker i forbindelse med en af pauserne

Skolebestyrelsen på Hedegårdsskolen den, 29. september 2025.

Handleplan for sorg og krise

I planen har vi prøvet at tage højde for alle situationer, dvs. at nedenstående plan tilpasses den enkelte person/situation. Denne tilpasning foretages af klasselærerne i samarbejde med ledelsen, hvis det er muligt.

Forord:

Formålet med denne handleplan er:

• At give skolens personale et redskab de kan bruge ved børns (voksnes) behov i forbindelse med sorg og krise.
• At sikre at skolens medarbejdere kan forholde sig hensigtsmæssigt i en given situation.

1.1    Hvis en elev dør

Den, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter klasselærerne og ledelsen.

Man kan vælge at holde klasselærerdag. Ved den 1. orientering i klassen skal der være 2 lærere til stede, eventuelt psykolog.

Oversigt over forløbet:

Klasselærerne sørger for:

• Kontakt til den døde elevs hjem.
• Klassen
• Eventuel kontakt til professionel (psykolog, præst o.s.v.)
• Kontakt til klassens forældre.
• Afholdelse af mindestund i klassen.
• Klasselærerne giver ledelsen besked om flagning.
• Klasselærerne sørger for orientering af alle lærere omkring klassen og eventuelt parallelklasser.  

 
Ledelsen sørger for:

• Flagning på begravelsesdagen (eventuelt sammen med klassen). 
• Information af medarbejdere.
• Videre information i klasserne.
• Blomster til begravelsen.
• Orientering af fritidshjem/klub.
• Afklaring med de involverede parter, om disse er for berørte/involverede til at varetage kontakten til hjemmet.
• Skriftlig orientering til alle hjem ved pludseligt dødsfald.

Klasselæreren sørger for:

Første kontakt til den døde elevs hjem.

Klasselæreren tager kontakt til hjemmet pr. telefon for at:

• Indhente oplysninger, om hvad der er sket, helst ned til mindste detalje, så der kan svares korrekt på børnenes spørgsmål og derved undgå rygtedannelser. 
• Få klarhed over, om der er oplysninger, der ikke må videregives til skolen/eleverne.
• Aftale, hvad klasselærerne/ skolen kan hjælpe med. F.eks. oplyse om mulighed for krisehjælp. (Falck, kommunen, egen læge).
• Fortælle, hvad der vil ske på skolen i løbet af den første dag.
• Aftale ny kontakt.

Anden kontakt til den døde elevs hjem. 
Er evt. et hjemmebesøg med det formål at:

• Aflevere en buket blomster og evt. et lille brev fra skolen eller lærerne, samt evt. tegninger og hilsner fra den døde elevs klassekammerater.
• Fortælle om forløbet i klassen.
• Indhente oplysninger om begravelsen.
• Få afklaret, om forældrene ønsker lærernes og klassekameraternes deltagelse ved begravelsen. Hvis forældrene ønsker deltagelse i begravelsen, deltager mindst klasselærerne og evt. en repræsentant for ledelsen.
• Komme med forslag til hjælp/støtte til hjemmet. (”Hvad kan vi/skolen gøre for jer”).

Klassen:

• Dagen kan være klasselærerdag.
• En af klassens lærere er i lokalet, når de første børn ankommer. 
• Klasselærerne informerer eleverne om dødsfaldet og fortæller grundigt om, hvad der er sket for at mane evt. rygter i jorden. Ud fra det skete skal eleverne have mulighed for selv at komme med følelsesreaktioner og spørgsmål.
• Klassen mindes den døde. Tal med eleverne om den døde elev. Elevens plads kan markeres på en speciel måde f.eks. med lys. Eleverne skal have lov til at fortælle alt - både positive og negative oplevelser. Det er en god ide at lade eleverne lave et materiale om den døde til forældrene. Det kan være breve, digte, tegninger og små historier.
• Hvis det føles naturligt, kan der bruges materiale fra materialekassen.
• Der skal være mulighed for at lave aktiviteter, der intet har med død at gøre. F.eks. lege, læse, være udenfor, se film, alm. skolearbejde osv.
• Dagen afsluttes, så der ikke er elever fra den berørte klasse, der skal hjem til et tomt hus. Eleverne kan evt. gå på fritidshjem/klub, indtil forældrene kommer hjem. De store kan opfordres til at sidde samlet et sted på skolen sammen med en lærer, de kender godt, indtil de kan tage hjem til forældrene. Forældrene kan evt. informeres telefonisk, inden eleverne kommer hjem.
• Præsten kontaktes evt. og kan i klassen fortælle om begravelse. Besøget kunne foregå den første dag eller en anden dag inden begravelsen. En ide kunne være at samles i Hedegårdskirken til en mindehøjtidelighed evt. med lys, salmer og stilhed.

Begravelsesdagen:

• Klasselærerne og evt. en repræsentant fra skolens ledelse deltager i begravelsen.
• Hvis yngre elever skal deltage i begravelsen skal de være i følge med forældre.

Kontakt til professionelle:
Præst, Falck, krisecenter, skolens psykolog, PPR. egen læge etc.
Se telefonlisten.

• Til de øvrige elever i klassen.
• Til den dødes familie.
• Til lærerne.

Kontakt til klassen forældre:

• Eleverne får sammen med et brev med hjem med oplysninger om dødsfaldet og om dagens forløb.
• Oplysninger i forbindelse med begravelsen (dag, tid, sted, elev/forældredeltagelse) meddeles via brev.
• Kontakt evt. klassens FM-råd.

Ledelsen sørger for:
Flagning. 
Skolen flager på halv stang både på dødsdagen og på begravelsesdagen.
Flaget hejses evt. sammen med klassen på dødsdagen.

Information af medarbejdere:
Meddelelsen kan gives både mundtlig og skriftlig og med relevante oplysninger.

Information til de øvrige klasser:
Klasselærerne i øvrige klasser informerer eleverne om dødsfaldet.

Ledelsen er ansvarlig for at alle informeres, herunder skolebestyrelsen.
Alle spørgsmål udefra (presse) besvares af ledelsen.

Principper for lejrskole og ekskursioner

Lejrskoler og ekskursioner på Hedegårdsskolen tager udgangspunkt i elevernes faglige og sociale udvikling. Udover faglige mål i forbindelse med undervisning på lejrskoler og ekskursioner, så er det sociale fællesskab væsentligt og bør indtænkes i størst muligt omfang. Elevaktivitet ønskes i både planlægnings- udførelses- og afviklingsfasen, for derved at bibringe eleven helhedsforståelse. Lejrskoler og ekskursioner har et fagligt og socialt formål.

Skolen tilstræber:

• At tilrettelægge et passende program, som relaterer til et eller flere fag i skolen, således at elevernes faglige udvikling styrkes
• At orientere elever og forældrene i god tid på Aula
• At tilrettelægge programmet således, at alle elever har mulighed for at deltage også elever med særlige behov
• At det er de relevante lærere, der deltager
• At alle elever har økonomisk mulighed for at deltage
• At benytte fri rejse med kollektiv transport

Hvis en elev og dennes forældre af særlige grunde ikke ønsker, at eleven deltager, tilrettelægger skolen anden undervisning for eleven.

Det er forældrenes ansvar at:

1. orientere sig om den planlagte lejrskole på Aula eller til et forældremøde
2. betale udgiften til kost jf. undervisningsministeriets og kommunalbestyrelsen bestemmelser på området (i 2024 svarende til 86 kr./dag)

Skolebestyrelsen på Hedegårdsskolen den 3. december 2024.

Skole-hjem-samarbejde

Formål
Formålet med samarbejdet er at skabe den brede, positive, nære og bedst mulige kontakt mellem skole, BFO og forældre til gavn for den fælles interesse – børnene.

Engagement fra alle
Det er vigtigt at skabe forældreinteresse og forældreansvar for skolens virke i et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger, forældre, FM-gruppemedlemmer, kontaktforældre, skolebestyrelsen og skoleledelsen.

Forældrene indgår som en vigtig ressource for at sikre klassens fællesskab og trivsel. Herunder at skabe fælles aftaler for sociale arrangementer i klassen, legegrupper ect. 

Kontaktforældre og FM-grupper
I hver klasse vælges tre eller flere forældre til klassens FM-gruppe (far – mor gruppe). Valget finder sted på skoleårets første forældremøde. Klasselærerne er medlem af FM-gruppen og virker som koordinatorer.

Blandt forældrene i FM-gruppen vælges 1-2 repræsentanter, som fungerer som kontaktforældre. Kontaktforældrenes opgave er at være det mere formelle bindeled mellem klasserne/FM-grupperne og skolebestyrelsen. Kontaktforældre kan vælges blandt klassens øvrige forældre, hvis dette ønskes.

Til FM-gruppens første konstituerede møde kan der inviteres et medlem fra skolebestyrelsen til at deltage.

Klassens FM-gruppes opgave kan være:
•    At være kontaktled mellem forældre og skole

•    At arrangere forældremøder i samarbejde med klassens lærere, herunder udarbejdelse af dagsorden

•    At tage initiativ til sociale arrangementer med henblik på trivsel i klassen/forældregruppen. Dette kunne f.eks. være julefester, sommerfester, klassefester, foredrag i klassen/klassetrinnet, skovture m.v.

•    FM-gruppen medvirker til en loyal opbakning af skolen samt sikrer en god tone i samarbejdet.

 
Kontaktforældrenes opgave kan være:

•    At samarbejde med skolebestyrelsen, herunder udveksle information mellem forældre og skolebestyrelsen. 

•    Klassens kontaktforældre kan bidrage ved løsning af klassens eventuelle problemer efter aftale med det pædagogiske personale.

Forældre/elev/lærersamtale
Klassens lærere inviterer barn og forældre til personlig samtale(r).

I forbindelse med en årlig skole/hjem-samtale, danner elevplanen udgangspunktet.

Samtalen har det formål at belyse den enkelte elevs forhold og standpunkt – arbejdsmæs¬sigt som socialt – i forhold til skolen og dens dagligdag.

Der kan aftales BFO deltagelse i samtalen. 

Det kan aftales, at eleverne ikke deltager i samtalen. 

Forældremøder og klassemøder
Der afholdes årligt 1-2 forældremøder i klassen. På møderne er bl.a. klassens trivsel i fokus og årsplaner kan drøftes.  

I de større klasser kan den samlede elevgruppe deltage i klassemøder.

AULA
Skriftlig kommunikation mellem forældre/skole og skole/elev, foregår så vidt muligt via AULA.

Det aftales på klasseteamet en ensartet måde at udmelde lektier på.

Skolebestyrelsen
Den generelle information fra skolebestyrelsen til skolens forældre formidles via skolens hjemmeside.

I øvrigt anser skolebestyrelsen et godt og tillidsfuldt samarbejde med skolens forældre, ansatte, elevrådet og skolens ledelse, som helt nødvendigt for den fortsatte udvikling af skolens skole/hjem-samarbejde.

En repræsentant for skolebestyrelsen deltager i et forældremøde på første klassetrin, med henblik på at informere om skolebestyrelsens arbejde og samarbejde med forældrene/ klassen. Kontaktforældre eller en anden repræsentant fra FM-gruppen eller klasselæreren retter henvendelse til skolebestyrelsen med henblik på mødeaftale.

 En repræsentant for skolebestyrelsen deltager i en klasses forældremøde på øvrige klassetrin, hvis klassen henvender sig med ønske herom.

Der afholdes et fællesmøde med alle FM grupper én gang årligt.

Der tilstræbes et årligt fælles møde for alle forældre, hvor skolebestyrelsen er vært for et foredragsarrangement eller lignende.
 

Bilag til pincip for skole-hjem-samarbejde på Hedegårdsskolen

Sponsorering, donation og brugerbetaling

Følgende definition ligger til grundlag:
Sponsorering:
Tilskud til eller finansiering af konkrete områder med henblik på at opnå reklame eller få et positivt omdømme.

Donation:
Foræring af gaver, ydelser og præmier med henblik på at opnå en positiv omtale eller at opnå en diskret reklame.

Brugerbetaling:
Elev- og forældrebetaling til hel eller delvis dækning for arrangementer, ture eller materialer.

Principper skal fastsættes efter nedenstående overordnede bestemmelser:

1.    Folkeskoleloven, herunder §19: "De nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne".

2.    Lærernes tjenestetid.

3.    Øvrige kommunalbestyrelsesbeslutninger.

4.    Skolens uafhængighed i den pædagogiske virksomhed må ikke anfægtes.

5.    Sponsorering og donation må ikke virke styrende for undervisningens indhold, tilrettelæggelse og gennemførelse.

Skolen kan i et vist omfang beslutte at modtage ydelser af økonomisk eller anden karakter fra forældre eller andre.

Skolen kan aldrig tvinges til at modtage sådanne ydelser.

Beslutninger om at modtage ydelser sker efter en konkret vurdering af ydelsens karakter og af de konsekvenser modtagelsen medfører.

Kontrakter, aftaler o.lign. godkendes og underskrives af skolelederen.

Specialundervisning

Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen og mere end 9 timer ugentlig støtte, kan via C-BUR henvises til særlige skoletilbud.

Henvisning til specialtilbud sker af skolens ledelse og efter samråd med det pædagogiske personale, psykologen, forældrene og eleven på et netværksmøde.

Forud for henvisningen er der omkring klassen foretaget nødvendigt inklusionsarbejde under vejledning fra skolens ressourcecenter, C-BUR – distriktsteam (psykolog, forebyggende socialrådgiver og pædagogisk vejleder).

Ressourcecenter:

Organisation:

• Skoleledelsens repræsentant
• Skolens psykolog
• DSA koordinator
• Inklusionsformidler /AKT lærere
• Ressourcecenter koordinator
• Specialundervisningslærere

Funktion:

• Drøfte de indstillede elevers vanskeligheder og særlige behov
• Behandle løbende henvendelser fra lærere
• Drøfte elevers problemer med lærere og forældre
• Udarbejde forslag om anvendelse af ressourcer

Til enhver form for henvisning til specialtilbud skal det tydeligt være beskrevet, hvordan man har arbejdet med inklusionsopgaven i forhold til barnet – enten i Det pædagogiske Notat eller i andet fyldestgørende notat.

Der henvises til skolens Inklusionshandleplan.

Der er forbud mod at bære smykker i idrætsundervisningen, - herunder svømning.

Smykker der bæres af idrætsudøvere kan være årsag til uheld, når idrætsudøveren er i aktivitet.

Denne erfaring gælder både lokalt/kommunalt og på landsplan.

Derfor skal skolevæsenet præcisere følgende: Det er forbudt at bære smykker af enhver art i forbindelse med idrætsundervisning, - herunder svømning.

Forbudet skal overholdes, dog er der en undtagelse i forbindelse med piercede smykker. Hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kan disse tilplastres.

Undtagelsen i forbindelse med piercede smykker fordrer, at den enkelte elevs forældre har givet skriftligt tilsagn om, at de alene tager ansvar for de skader, der evt. kan opstå i forbindelse
med at bære piercede smykker i idræt, herunder svømning.

Sikkerhedsmæssigt forsvarligt betyder i denne sammenhæng at:

• Smykket er uden skarpe/spidse ender eller kanter
• Tilplastring kan foregå således, at smykket sidder tæt til kroppen.
• Tilplastring foretages af eleven selv. (Eleven sørger selv for plaster)

Med hensyn til piercede smykker er der med andre ord tale om en konkret vurdering fra den ansvarshavende underviser.

Samtykkeerklæring for forældre: Tilladelse til at bære piercede smykker i svømmeundervisningen

Supplerende undervisning

På skolen kan i perioder gives supplerende undervisning i op til 9 timer ugentligt.

Skolens ressourcecenter varetager koordinationen af supplerende undervisning i samarbejde med ledelse og årgangsteam.

Ressourcecenter:

Organisation:
-    Skolens leder
-    Skolens psykolog
-    DSA koordinator
-    Inklusionsformidler / AKT lærere
-    Ressourcecenter koordinator
-    Specialundervisningslærere
-    Læsevejleder

Funktion:
-    Drøfte de indstillede elevers vanskeligheder og særlige behov
-    Behandle løbende henvendelser fra lærere
-    Drøfte elevers problemer med lærere og forældre
-    Udarbejde forslag om anvendelse af ressourcer

Formål:

• At udnytte ressourcer til den supplerende undervisning mest hensigtsmæssigt i forhold til læring og trivsel.
• At skabe et tæt samarbejde mellem skolen, BFO og C-BUR, således at der opnås en optimal udnyttelse af skolens ressourcer til supplerende undervisning.
• Inklusion er et vigtigt element af ressourcecentrets opgaver.

Til enhver form for specialundervisning skal det pædagogiske notat være et aktivt redskab.

Indstillingsprocedure til specialundervisning
Indstilling kan foretages af:

-    Lærerteamet omkring klasser
-    Skoleleder

Forslag til foranstaltninger udarbejdes af ledelse, C-BUR og lærere samt efter samråd med elev og forældre.

Endelig godkendelse foretages af skolens ledelse.

Supplerende undervisning må kun iværksættes mod forældrenes ønske, hvis det er absolut på¬krævet af hensyn til elevens udvikling.

Der henvises til skolens Inklusionshandleplan.

Hedegårdsskolens antimobbepolitik hænger sammen med trivselspolitikken. 

Du finder den her: Hedegårdsskolens antimobbepolitik

Trivselspolitik på Hedegårdsskolen, herunder procedurer vedr. mobning
Et langt skoleliv præget af trivsel og selvværd er af stor betydning for børn og unge, når børn/unge skal udvikle sig til at være livsduelige mennesker, der klarer sig godt videre i livet. Derfor er det af stor betydning, at der bliver ar-bejdet med børns og unges sociale trivsel og udvikling på Hedegårdsskolen. 

At sikre trivsel blandt børn og unge kræver en fælles indsats. Derfor prioriteres det højt på skolen/BFO’en, at børn og forældre samt andre interessenter bliver inddraget i arbejdet med at sikre børn og unges trivsel.

For at sikre denne trivsel, skal der arbejdes både med forebyggende indsatser samtidig med, at der arbejdes intensivt, når mobning finder sted, da mobning skal stoppes i de tilfælde, hvor det opstår. 

Målsætning
Det er skolens målsætning, at alle børn og unge er i trivsel og positiv udvikling. 

Forebyggende indsatser og handleplan
Overordnet set arbejder Hedegårdsskolen meget på, at alle elever er i udvik-ling og trivsel, hvilket blandt andet sker gennem bevidste tiltag på de enkelte årgange eller større tiltag, som gælder hele skolen. Derudover er der hele vores kultur, som vi arbejder på, skal være positiv og favnende, så alle både børn og voksne, føler sig som en del af et positivt fællesskab. 

På skolen vægter vi traditioner, som forbinder hele skolen, og hvor alle børn/unge får en følelse af, at være en del af et stort fællesskab. Det er vores oplevelse, at når børn/unge mødes på tværs af hele skolen omkring forskelli-ge aktiviteter, skabes der rum for nye fællesskaber og tryghed blandt især vores yngste elever.

Klasseteamet/Årgangsteamet
Det er klasseteamet/årgangsteamets ansvar, at der udarbejdes trivselsplaner for klassen. Det er ligeledes klasseteamet/årgangsteamets ansvar, at der bli-ver udarbejdet nogle tydelige regler for klasserne/årgange, som eleverne af-hængig af alderstrin selv har været med til at udarbejde. 

I det daglige prioriteres samarbejde blandt børn og unge samt gensidig hjælp og støtte. For at fremme børn og unges følelse af medansvar for hinandens og egen trivsel, udarbejder alle klasser hvert år en trivselsplan eller reviderer den gamle.

Der gennemføres hvert år en trivselsundersøgelse blandt alle eleverne, og i forbindelse med skole/hjem-samtalerne drøftes også elevernes trivsel.

Det er klasseteamets/årgangsteamets ansvar, at der lægges op til en åben og samarbejdsorienteret dialog med elever og forældre, således at børn/unge og forældre kan tage kontakt, hvis man oplever handlinger, der har karakter af ondskabsfulde drilleri eller mobning.

Det er ligeledes personalet omkring klassen, der har ansvar for, at drøfte be-greber med eleverne, så der kan skelnes mellem drilleri og mobning samt hvordan og hvornår man anvender de forskellige begreber.
Allerede når der konstateres drillerier, bør der nærmere undersøges, om alle involverede parter finder drillerierne i orden. Det skal gøres legalt for alle at sige fra, når noget opleves grænseoverskridende.

Hele personalegruppen tilknyttet Hedegårdsskolen/BFO
Alle voksne og elever siger fra ved uhensigtsmæssig opførsel og nedladende kommentarer.
Alle voksne er opmærksomme, fx hvis man er gårdvagt eller oplever noget uhensigtsmæssigt (drilleri eller slåskamp etc.) på skolens område. Alle voksne har en forpligtigelse til at gribe ind overfor uhensigtsmæssig adfærd.

Da mobning også kan finde sted i frikvarterer, vægtes tilstedeværelsen af gårdvagter højt, og som gårdvagt er man forpligtet til at viderebringe ople-velser af uhensigtsmæssig karakter til de respektive klasselærere.

Sociale medier
Der kan forekomme mobning på de sociale medier, og det kan derfor være hensigtsmæssigt at gøre emnet til en del af klassens trivselsplan.
Der arbejdes på, at der kommer et fast program på mellemtrinnet, hvor der arbejdes mere intensivt med de sociale medier og forebyggelse af digital mobning.

LKT (læring, kontakt og trivsel) og årshjul
Som et forebyggende foranstaltning, har LKT-vejlederne udarbejdet en række forløb, som er obligatoriske for klasserne. Der er en naturlig progression i for-løbene, som har fokus på at bibringe elever såvel som lærere konkrete værk-tøjer til at styrke trivslen. Forløbene er af 4 – 6 ugers varighed, hvor en LKT-vejleder besøger en klasse/årgang og understøtter denne klasse/årgangs ar-bejde med trivsel.

0. klasse: Konfliktløsningsmodellen - “Hjælpe-vennen”
1. klasse: Klassemøder
3. klasse: Øget fokus på sprog (Ulve- og girafforløb)
5. klasse: Styrkekompasset
6. klasse: Legepatrulje og foredrag/workshop med fokus på sociale medier
7. klasse: Styrkekompasset  
I 8. og 9. klasse er der mulighed for sparring med LKT-vejlederne og/eller SSP-vejlederen.

I hjemmet
Det har betydning for klassens trivsel generelt, at der i hjemmet tales positivt om klassekammerater, lærere, pædagoger og andre med tilknytning til sko-len. Det har ligeledes betydning, at forældrene indgår positivt i dialog hjem-mene imellem - også ved uoverensstemmelser.
Det er vigtigt, at man i forbindelse med fødselsdage og andre festlige begi-venheder ikke kun inviterer de for tiden mest populære, men inviterer alle – enten hele klassen eller kun alle piger/alle drenge.
Derudover er det afgørende, at hjemmet udviser tillid til, indgår konstruktivt i dialog om samt støtter op om skolens arbejde omkring elevernes sociale rela-tioner.

Udbud og oprettelse af valgfag

Skolen skal udbyde fag, der tilgodeser flere sider hos eleven, såvel de boglige som de kreative fag og ikke mindst fagområder, som appellerer til de unge i forhold til, hvad de får brug for efter skolen.

Valgfagene tilbydes til alle kommende 8. – 10. klasseelever ved en skriftlig og mundtlige orientering.

Der søges opnået en så høj grad af imødekommenhed af elevernes ønsker som muligt, under hensyntagen til gældende lovkrav.

Med dette som udgangspunkt og en rimelig holdstørrelse som afgrænsning oprettes så mange valgfag som muligt.

Eleverne orienteres om ungdomsskolens tilbud tidligt i skoleårets begyndelse.

Principper for vikardækning

Skolen vil gerne sikre, at eleverne modtager kontinuerlig og faglig kvalificeret undervisning samt at skolens tilsynsforpligtigelse overholdes.

Hedegårdsskolen ønsker højt kvalificerede vikarer. Ved ansættelsen bliver vikarer grundigt indsat i skolen principper/praksis for god undervisning. For at sikre kvaliteten af vikarerne foregår løbende supervision, vedligehold af kompetencer af fx læringsvejleder, pædagogisk leder og læreren.

Målet er, at vikardækningen søges løst, således at der er mindst muligt afbræk i den planlagte undervisning, og at der konstant arbejdes på, at eleverne bliver så dygtige, som de kan.

Der tilstræbes følgende:

• At vikaren har de fornødne kompetencer
• At vikaren har kendskab til klasserne
• At vikaren skal sætte sig ind i den planlagte undervisning evt. gennem skolens elektroniske redskaber. 
• At vikaren altid evaluerer den afsluttende undervisning, skriftligt, overfor den vikardækkede lærer. Tilbagemeldingen foregår i Aula
• At ved længerevarende medarbejderfravær sker tilrettelæggelsen af undervisningen i samarbejde med den faste lærer (fx ved barsler) eller lærerteamet og/eller skoleledelsen.
• At undervisningen så vidt mulig følger faget
• At skolen ved længerevarende medarbejderfravær finder en fast vikar til at løse opgaven, så der sikres kontinuitet i undervisningen for eleverne.

Den daglige disponering

Ved den daglige udarbejdelse af skemaændringer, foretages de nødvendige dispositioner af ledelsen mht. kvalificeret varetagelse af undervisningen og tilsynsforpligtigelsen.

Der disponeres ud fra følgende:

• 0. – 3. årgang vikardækkes i alle timer
• 4. – 6. årgang vikardækkes i alle timer
• 7. – 9. årgang vikardækkes så vidt muligt i alle timer. Ved mangel på vikarer kan eleverne sidde alene eller arbejde under opsyn. I ydertimerne kan eleverne i sjældne tilfælde gives fri. Det skal dog ske under hensyntagen til det lovpligtige timetal.
• Gruppeordningerne vikardækkes så vidt muligt i alle timer og med kendte vikarer. Der er i gruppeordningerne mindst 2 medarbejdere til en gruppe.

Skolebestyrelsen på Hedegårdsskolen den 31. marts 2025.