Skolebestyrelsens møder i skoleåret 2025-2026

Her kan du orientere dig om de seneste referater i forbindelse med møder i skolebestyrelsen for Hedegårdsskolen.
Mødereferater fra skoleåret 2025-2026

FREFERAT FRA MØDE TORSDAG D. 28 AUGUST 2025

Faste punkter

A. Godkendelse af dagsorden
Godkendt.

B. Skoleforum
Næste møde er den 10.9.2025. Jes og Lene deltager.
Skolebestyrelsen orienterede hinanden om de senest møder.

C. Elevråd
Der er ved at bliver valgt elever til elevrådet. Skolebestyrelsen vil synes det vil være dejligt, hvis der er nogle elever der vil deltage i skolebestyrelsens møder.

D. Meddelelser
Merete har takket ja til jobbet som Distriktsskoleleder. Nu drøfter ledelsesteamet, hvordan det skal struktureres og hvilke kompetencer der skal rekrutteres og derefter kommer der et opslag om ansættelse af en pædagogisk leder.
Der er kommet en opsigelse i Gruppeordningen, som gør at vi skal omstrukturere arbejdsopgaver i ledelsen. Medarbejderne fra gruppeordningerne var samlet i går, hvor der blev talt om hvilke opgaver medarbejdere kunne hjælpe med.
Stillingsopslag: En pædagog til BFO, lærere og pædagoger til gruppeordning og en uddannelsesstilling til almen. Der sendes ud til skolebestyrelsen, når det vides hvornår samtalerne afholdes.
Graffitikunst på skolen var egentlig mening, at det skulle have været på BFO’ens midlertidig vægplader, disse blev dog nedtaget lige før sommerferien.
Der er forældremøde med 0. årgang på tirsdag, måske vil en fra skolebestyrelsen orientere om arbejdet i skolebestyrelsen. Mikkel orienterer om skolebestyrelsens arbejde.

Beslutningspunkter

1. Møderække for møder i SB
Forslag til møderækken blev gennemgået og tilrettet. Ny møderække sendes ud til skolebestyrelsen.

2. Første behandling af princip for skemalægning (se bilag)
Princippet blev gennemgået og tilrettet. Det kommer på anden behandling på kommende møde.

3. Rep. fra kommunalbestyrelsen i skolebestyrelsen (se bilag)
Skolebestyrelsen vil gerne anmode om en repræsentant fra kommunalbestyrelsen til at deltage i skolebestyrelsesmøderne.

4. Skoleplan fremlægges til godkendelse
Udsat til kommende møde. Der var en kort dialog om at der næste gang også skal drøftes anbefaling om idrætsskolen.

5. Høringssvar vedr. budget 2026 og budgetoverslagsårene 2027-2029 – høringsfrist 9.9.2025 (7 bilag)
Der blev udtrykt tilfredshed med at økonomien er sund og langtidsholdbar. Men skolebestyrelsen synes at der skal være opmærksomhed på om der er et tilstrækkeligt beløb til deling af gruppeordningerne i forhold til indretning af lokaler, rumfordeling m.m. samt eventuelle afledte omkostninger på Hedegårdsskolen efter flytning af dele af gruppeordningen.
Merete laver udkast til høringssvar og sender det til skolebestyrelsen.

Orienteringspunkter

1. Status på gruppeordningerne (se referat fra BSU-møde)
Der blev orienteret om status på deling af gruppeordningen. Der har været afholdt møder med personale, og personalet har givet udtryk for deres ønsker til flytning, samarbejde, inddragelse m.m.
Skolebestyrelsen havde en længere drøftelse om emnet.
Det forventes at høringsmateriale sendes ud i september måned.

2. Arbejdet med skolens anbefalinger: ”Forældrene tæt på”

Merete informerede om de tiltag skolen har taget for kommende skoleår i forhold til forældrene tæt på. F.eks. ”Vi bevæger os sammen”, åbent kontor, flere uformelle arrangementer med åbent hus, forslag til ændret skole/hjem og forældremøder må gerne afprøves.

Der kom forslag til yderligere tiltag der evt. kunne gøres:

Forslag VUC til forældre på skolen. Dage hvor forældrene deltager – udover hverdage, hvor mange ikke kan deltage. Det kan også være kursus for forældrene. Forslag om foredrag af f.eks. en eliteidrætsudøver og hvad kræver det. Evt. spørge forældrene ved div. møder eller evt. sende spørgeskema ud

 

3. Hjemmesiden – opdatering og evt. mangler
Den er opdateret med alle referater. Vi er i gang med at opdatere med de nyeste principper.

 

4.Status på nyt logo

Vi har fået nyt logo og de nye 0. klasser har fået et net med det nye logo.

 

Evt.

Skiltning ved skolen, undring ift. hvor skiltene er placeret. Der bør placeres to skilte mere. Der er dog blevet længere grøn for fodgængere feltet, så eleverne kan nå at komme over. Jes skriver op om skiltning.

Spørgsmål om ugeplaner, hvorfor er det kun klasselærerne og ikke faglærerne der skriver i ugeplanen? Merete tager det med tilbage og undersøger.

 

Punkter til næste møde

Anden behandling af skemalægning

Første behandling af fag og teamdannelse

Gennemgang af Skoleplan

Anbefaling omkring Idrætsskole

Evt. høringsmateriale om deling af gruppeordningen

 

Godkendelse af referat

Godkendt.

 

Punkter til Aula:

Forældrene tæt på

Status på gruppeordningerne

Tilbage efter sommerferien

 

Referent: Ann-Berit Eshington

FREFERAT FRA MØDE MANDAG D. 29 SEPTEMBER 2025

Faste punkter

A. Godkendelse af dagsorden

Tilføjelse under orientering – pkt. 4 orientering om fund på legepladsen og pkt. 5 trafik.

 

B. Skoleforum (referat fra sidste møde sendt til alle)

Der er sendt referat ud fra skoleforums mødet. Det omhandlende blandt andet:

Proces om høring omkring gruppeordningen - der nu er sendt ud.

Juniormesterlærer ordning er startet på Baltorpskolen – det er for 8. og 9. klasses elever – lige nu er der 14 elever, der er plads til 16 elever. Hvis det bliver meget populært, kan det være der skal starte flere klasser. Her har eleverne dansk, engelsk og matematik. De skal til afgangsprøve i dansk og matematik, derudover er de i praktik m.m. Det er adgangsgivende til Teknisk Skole.

Der havde være en stor debat omkring om de store elever skal møde senere. Det er prøvet af på Skovvejenskole. Det var fint at møde senere, men ikke sjovt at skulle blive længere og derudover blev det hurtigt hverdag, hvor elever også kom for sent, selvom de mødte senere.

Pilot dage på Skovlunde skole, hvor de en dag om ugen køre anderledes undervisning. Dagen bliver brugt f.eks. til biologidag, tager på ture eller ting på tværs. Men det kan blive svært at få det til at holde med de nye fag m.m. Anbefalingen var at se tiden af i forhold til skolereformen.

Modtagerklasserne/Basisdansk blev drøftet. Baltorpskolen har 81 elever lige nu, fordi der er kommet mange den senere tid. Disse elever skal ud i klasserne. Der er meget fokus på dette, da det er en stor opgave pga. der skal undervises i Basisdansk for alle disse elever.

 

C. Elevråd

Elevrådet har sendt en ansøgning om udearealet ude foran fysik. De er af ledelsen blevet spurgt om der er bred opbakning fra deres klassekammerater i de andre klasser.

Der bliver spurgt til om det kan blive forstyrrende i forhold til at der går mennesker forbi og i forhold til om borde/bænke kan indbyde til at andre bruger det for meget til uønsket ting.

Skolebestyrelsen bakker op omkring at arbejde videre med projektet, hvis der er bred opbakning fra de øvrige elever.

 

D. Meddelelser

I fredags var Hedegårdsskolen på kursus med den samlede medarbejdergruppe. Der var 139 medarbejdere afsted. Vi oplevede god stemning og at medarbejderne synes det var rigtig godt. Det omhandlede elevfællesskab og elevfravær om fredagen og om lørdagen omhandlede det idrætsskole – om forskellige måder at lave bevægelse i fagene.

Skolens tabte børn er et program der sendes på tv for tiden, der omhandler elever med skoleværing, hvor der bl.a. deltager elever fra Ballerup Kommune.

Der slås nu en indskolingsleder stilling op.

Rasmus og Merete har mødtes lige inden dette møde. De har talt om at der skal være en hurtig dialog om de ting der sker, f.eks. fund på legeplads. Således at der sendes hyppigere mails ud til Skolebestyrelsen om de ting der sker på skolen.

 

Beslutningspunkter

1. Anden behandling af princip for skemalægning (1 bilag)
Skemalægningsprincippet blev drøftet og der var få ændringer. Herefter er det godkendt.

 

2. Skoleplan fremlægges til godkendelse
Skoleplanen blev fremlagt.
Skoleplanen er rammen i forhold til skoleplanlægningen, så skoleplanen skal være klar inden fagfordelingen i foråret.
Skoleplanen er en del af overenskomstforhandlingen med DLF.
Skoleplanen bliver delt med alle medarbejdere og vi har drøftet at den også skal ligge på hjemmesiden. Skolebestyrelsen besluttede at den skal ligge på hjemmesiden.

 

Orienteringspunkter

1. Gennemgang af høringsmateriale vedr. forslag om opsplitning af gruppeordningen på Hedegårdsskolen med henblik på at lave høringssvar på næst kommende møde (5 bilag)
Høringsmaterialet blev gennemgået. Oplæg til høringssvar blev drøftet. Yderligere oplysninger afsøges inden endeligt høringssvar laves.
Der sendes skriv ud til alle forældre for gruppeordningen, om ønske om input til høringssvar fra Skolebestyrelsen, det skal sendes til MHB samt om forældrene ønsker et dialogmøde omkring høringssvaret.
Der laves et oplæg til høringssvar til kommende møde.

 

2. Status på gruppeordningerne
I forbindelse med en leder der er stoppet i gruppeordningen, er der medarbejdere der hjælper med diverse konkrete opgaver. Derudover arbejdes der med at facilitere samarbejde, da der er mange nye medarbejdere.
Fritidstilbuddet i gruppeordningen er vokset, det har udfordret at der var mange elever i de lokaler der var afsat til fritidstilbuddet. Så nu opdeles de i to grupper, de deles i forhold til, hvor de har til huse i skoletiden. Dette for at skabe mere tryghed.

 

3. Arbejdet med skolens anbefalinger: ”Fortsat styrke skolens idrætsprofil, så den er synlig for både almen og Teamdanmark eleverne”
Der blev orienteret om de tiltag der er gjort i dette skoleår bl.a. ”vi bevæger os sammen”, flere fælles idrætsdage, kursus for alle medarbejder om bevægelse i de fagfaglige timer samt ”best practice” – vist praksis for medarbejderne. Derudover er der indgået aftaler med f.eks. atletik i BFO tiden. Flere valgfag handler om bevægelse.

Der har tidligere været bevægelsesbånd. Kan det laves, så der er en form for daglig bevægelse?
Hvad gør andre idrætsskoler? Være nysgerrige på det.
Hørt at anden skole tilbyder frivillig løb om morgen før skoletid.
Forslag til forskelligt aktiviteter og hvordan det ser ud på skolen. Diverse idrætsting, hvor elever kan være aktive.

 

4. Orientering om fund på legeplads
Der blev orienteret om fund af stoffer på legepladsen. SSP og politi er involveret. Flere steder rundt i området er der lukket steder, hvor der kan opholdes, derfor opholder nogle sig under indskolingens halvtag udenfor skolens åbningstid. Der har været politihunde ude. Der bliver etableret øget overvågning med kamera og lys på stedet.

 

5. Trafik
Der har været en henvendelse fra en forælder om trafik.
Det opleves at fodgængerfeltet igen er grønt for kort tid.
40 km zone skilt er ikke tændt længe nok og de er placeret uhensigtsmæssigt. MHB skriver til en ansvarlig for trafik.
 

Evt.
Hjemmeside blev drøftet. Datoer og referater er opdateret. Principper mangler.
Er der noget nyt om de nye klublokaler for almen. Mange af de ældste elever har meldt sig ud af klubben pga. manglende lokaler. MHB undersøger hvad der er status. Der er fast lys i et af lokalerne, selvom der ikke er nogle
Skole og forældre holder et kursus – 21/22 november. Skolen betaler. Frist 30.9.
Fælles konference er den 8./9. maj 2026.
 

Punkter til næste møde
Høringssvar om deling af gruppeordningerne
Klublokalerne, status.
Trafik
Nyt princip (se sidste referat)
Idrætsskole
Ny anbefaling

 

Godkendelse af referat

Godkendt.

 

Punkter til Aula:

Høringsmateriale om deling af gruppeordningen.

Elevrådets forslag til udeareal

Idrætsskolens profil

 

Referent: Ann-Berit Eshington

 

FREFERAT FRA MØDE ONSDAG D. 22 OKTOBER 2025

Faste punkter

A. Godkendelse af dagsorden
Godkendt.

 

B. Skoleforum (referat fra sidste møde sendt til alle)

Der har ikke været noget møde siden sidst.

 

C. Elevråd

Elevrådet var glade for at skolebestyrelsen sagde ja til deres forslag for udeområdet.

Lige nu er lille elevråd optaget af hvad teamet skal være til jul på klasseværelsesdørerne.

Elevrådet har undladte at komme til skolebestyrelsen, selvom de er blevet opfordret til at deltage.

 

D. Meddelelser
Merete er blevet indsat som Distriktsskoleleder, det var en god dag.
Der er udvalgt ansøgere til samtale om pædagogiskleder af indskolingen. Rasmus og Lene deltager.
Der er også søgt om en lærer til dansk i udskolingen. Jes deltager.
Der er slået en stilling op om matematik i indskolingen i gruppeordningen.
Social kapital og APV er sendt ud til medarbejderne i dag. Når vi får resultaterne, plejer vi at gennemgå rapporten på et af skolebestyrelsens møder.
Der er ikke fundet yderligere fund af narkotika på legepladsen, der arbejdes stadig med yderligere lys m.m.

Beslutningspunkter

1. Høring vedr. forslag om opsplitning af gruppeordningen på Hedegårdsskolen – høringsfrist 5.11.2025 (5 bilag)
Merete har lavet forslag til opmærksomheds punkter.
Der er nogle forældre der har henvendt sig til Merete efter der blev skrevet ud efter sidste skolebestyrelsesmøde.
Jes har talt med skolebestyrelsen fra Skovvejensskole, de var bekymret for hvordan de skal indrette og have plads til de nye elever, samt om ombygningen kan nås.
Forslag til opmærksomhedspunkter blev gennemgået, drøftet og tilrettet.
Merete laver forslag til høringssvar, som sendes til skolebestyrelsen.

 

2. Første behandling af princip om fag og teamdannelse (1 bilag)

Princippet blev drøftet. Det tilrettes til næste møde.

 

Orienteringspunkter

1. Status på gruppeordningerne
Gruppeordningen vokser stadig med flere elever. Der er gang i revisitation af elever. Der har været en enkelt opsigelse, derfor er der en stilling opslået jr. ovenstående.

2. Status på lokaler til klubben
Det er meningen at klubben skal have Magleparken 3. Det er meningen af de skal renoveres. Skolebestyrelsen sender skrivelse om dette til C-DSK. Merete laver forslag som sendes til godkendelse hos Rasmus.

3. At sætte fokus på effekt og udbytte for de børn, der er en del af BASE-klasserne i indskolingen
Merete fortalte om initiativer for at afdække dette. Der kommer en sag på BSU på et kommende møde
Der var en længere drøftelse af BASE-klasser kontra almen klasser/gruppeordningsklasser.
Der er positive resultater af BASE-klasser for eleverne.

4. Trafik
Merete har skrevet til afdelingen med trafik. Tiden er ikke ændret for fodgængerovergangen ved bueparken.
Flytning af 40 km skilt undersøges videre, forslag således at det kommer før lyskrydset, hvor eleverne krydser vejen.
Skolebestyrelsen forslår at det kunne være fint at der var 40 km på alle veje der krydser op til Hedegårdskolen ved Hede/Magleparken evt. i tidszonen omkring til/fra skolen.
Merete taler med afdelingen med trafik.

Evt.

Diplom for idrætsskole – ting der ikke er opdateret. Der kigges på det.

Punkter til næste møde

Forretningsorden

Anden behandling af princip om fagfordeling og teamdannelse

Status på Gruppeordning

Status på Trafik

Status på hjemmeside

Anbefaling idrætsskole

 

Aula punkter:

Gruppeordning – tak for input fra forældre/høringssvar.

Base-klasser

Trafik

Godkendelse af referat

Godkendt.

 

Referent: Ann-Berit Eshington